A – Som i araber
- Af admin
- 11 juli, 2013
- Ingen kommentarer
… og dem er her en del af, hvilket måske egentlig ikke er så overraskende.
Arabere findes i rigtig mange afskygninger rent klædemæssigt; der er f.eks. dem, der er klædt som vesterlændinge med bare skuldre og korte skørter. Der er nogle, som har lidt kjoleværk og tørklæde på (Abaya og Hijab), der er andre, som kun har en postkasse-åbning til at skue verden igennem (Nikab) og så er der dem, der er snørret fuldstændigt sammen som en pakke med skrøbeligt gods (Burka).
De sidste ved jeg ikke, om jeg nogensinde kan vænne mig til. Det virker så formørket, og især besynderligt, når man på en strand møder dem sammen med deres mænd iført badeshort og bar mave.
Det er deres land og deres kultur/religion, så jeg kunne ikke forestille mig nogensinde at diskutere det med dem, men undres, det gør jeg.
På trods af denne tøjmæssige indesluttethed, får jeg som kvinde ofte et par smilende øjne retur, når jeg betragter dem.
Det ser sjovt ud, når de spiser, men for hulen hvor må det være irriterende at skulle sidde og løfte op i kutten, hver gang man skal have en bid brød. Man kunne fristes til at tro, at det kunne afholde dem fra at spise for ofte, men det tyder deres figurer ikke på er tilfældet.
Her – lige som de fleste andre steder vi har været – sidder der godt med sul på sidebenene af kvinderne. Det ser sjovt ud, når de spiser, men for hulen hvor må det være irriterende at skulle sidde og løfte op i kutten, hver gang man skal have en bid brød. Man kunne fristes til at tro, at det kunne afholde dem fra at spise for ofte, men det tyder deres figurer ikke på er tilfældet – der er nogle af abaya’erne der har størrelse til at kunne rumme en familie på 4 på camping i det Sydfynske øhav.
Mange af de arabiske mænd bærer kjortel (thawb), tørklæde (keffieyh) og agal, som er båndet, der holder tørklædet på plads Der er mange forskellige farver og faconer, men en ting er dog gennemgående, og det er at de hvide thawb’er altid er blændende som den hvide ridder fra min barndoms Valo vaskepulver, han var blot altid nybarberet, hvor de fleste her har skæg.
Arabere synes at være et stolt folkefærd, og ikke alle virker lige imødekommende, men da de samlet set kun udgør 20 % af befolkningen, og langt fra alle er arrogant-stolte, så går det helt fint med at leve ved siden af dem.


Copyright © 2026 . Alle rettigheder er forbeholdt.
Skriv et svar