Briller eller ej…

Der er nogle ting, jeg bilder mig ind, at jeg har forstand på – og så er der andre, hvor jeg for at sige på godt dansk lego-sprog, ikke fatter en klods;

Da jeg var barn og ung, var dét at gå med briller, noget som kunne føre fra lette drillerier til direkte mobning, hvilket selvfølgelig ikke er noget, jeg billiger – om jeg selv har drillet, kan jeg ikke huske, men det håber jeg da ikke.

Og nu kommer så det, jeg ikke forstår – hvordan er det gået til, at briller, der kunne have tilhørt Groucho Marx er blevet stor mode hos kvinder?

Det yndigste ansigt udstyret med 2 stk. A5-papir med sorte rammer så tykke som en haveslange, er blevet et hit … det kan jeg slet ikke se skulle være smart, men det er måske fordi jeg trænger til briller?

Jeg har aldrig tidligere set så store indkøbscentre som her.

Det får Fields til at ligne en døgnkiosk i Marienlyst i november måned.

 Chinese Mall, eller rettere Dragon Mart, er et kinesisk indkøbscenter, som er 1,3 km langt, og indeholder et ukendt antal forretninger – og selv jeg bliver træt i fødderne af at gå rundt her; for det første skal man jo nå ind i en bunke af butikkerne undervejs, og når man endelig når til slutningen af centeret, så skal man tilbage igen.
Men hvad er 1,3 km? Åbenbart i hvert fald ikke nok, for man er i gang med at udvide centeret op til 3 gange den nuværende størrelse.

Til et stort shopping center hører der naturligvis også parkeringspladser, men også mange biler.
Og når man som jeg er udstyret med en utålmodig chauffør, så er det at vente på ledige pladser ikke en mulighed.

Chaufføren gør som de indfødte; finder alternative veje … hvad chaufføren så ikke lige havde taget højde for for var, at de indfødte kører 4-hjulstrækkere og sand virker som sne, måske endda bare værre.

Sand eller sne – et fedt, når det gælder fastkørsel

 
Det skal siges, at de lokale er meget hjælpsomme, hvad enten de bærer klude eller ej – og at køre rund med et tov til at trække biler fri for sand, er nogenlunde lige så normalt, som at se en nordmand med tophue og rygsæk.

Burj Khalifa

Det er svært at beslutte, hvilken bygning der er flottest, men vi hælder nok mest til Burj Khalifa, som med sine 828 m (endnu) er verdens højeste menneskeskabte struktur. 

Mod betaling er det er muligt at komme op til 124. etage, men vi er endnu ikke nået dertil i vores oplevelsesrække, hvilket blandt andet skyldes, at der på grund af varmen ligger ofte ligger en varmedis over hele byen, som gør sigtbarheden lidt dårlig, og skal man betale op mod kr. 700 for en tur til tops, så skal man jo også gerne kunne se noget.
Turen kan dog gøres for ca. kr. 200 hvis man bestiller tid på forhånd.

Vi bor selv i nærheden af den ældre (her er ingen gammel-) bydel og “creek’en” som deler den oprindelige by i 2 dele, og de fleste af de imponerende arkitektoniske fodaftryk ligger lidt herfra, men heldigvis er lejebil en del af pakken, så vi har alle muligheder for at køre ud og kikke på de imponerende mastodonter. 

Nu er det selvfølgelig ikke alle i Dubai, der er stinkende rige, der er jo også alle dem, der opvarter og passer forskellige servicefag

Tænk at det kan være en fornøjelse at se tælleren på en benzinstander, og ikke at blive helt ude af flippen, bare fordi den dødsyge Toyota Tiida, vi har fra lejeselskabet, ikke kører mere end 10 km på literen

På hotellet, hvor vi bor, er bl.a. ansat nogle “unge” indiske mænd (midt i 30’erne). De fortæller, at de er 8 om at dele en to-værelses lejlighed, som koster 8.000 kr. om måneden. 

Så længe de har arbejde, kan de blive, men uden arbejde (og det gælder alle udlændinge) ryger de ud af landet meget hurtigt.

… og de bygger stadig…

Kikker jeg den forkerte vej?

Malmø – Turninger Torso er sendt til tælling!

 Her er virkelig mange barber- og beauty-saloner, så hvorfor slide på den elektriske shaver, når man kan blive barberet med kniv for 16 kroner? Tilføjer man klipning (inkluderet hovedbundsmassage) og ansigtsmassage, så løber det op i den nette sum af 60 kroner – og ligegyldigt hvad du vælger, så får du serveret chai-te (som er varmt vand en lille smule te, en store smule sukker og en endnu større smule kondenseret mælk, som i sig selv er ret sødt).
Det gælder naturligvis kun, hvis man er mand – for som i Danmark bliver det altid dyrere, når det er kvinder, der skal behandles; altså med hensyn til klipning og ikke til teen. Så kunne jeg måske bare gå til en herresalon og få en gang massage? Næh, nej – sådan spiller klaveret ikke her; det er ikke tilladt at gå på salon for det modsatte køn, det er faktisk forbundet med bødestraf, hvis en kvindesalon behandler en mand.
Der kan dog gives særlige tilladelser til salonerne, så de kan blande køn. 

Ud over den type saloner, er her også et hav af “Gent-salons” – mænd i den arabiske verden må virkelig døje med infiltrationer, hvor de så end sidder!!

Arabere findes i rigtig mange afskygninger rent klædemæssigt; der er f.eks. dem, der er klædt som vesterlændinge med bare skuldre og korte skørter. Der er nogle, som har lidt kjoleværk og tørklæde på (Abaya og Hijab), der er andre, som kun har en postkasse-åbning til at skue verden igennem (Nikab) og så er der dem, der er snørret fuldstændigt sammen som en pakke med skrøbeligt gods (Burka).

Og så er der i øvrigt også dem, som bærer original beduin-beklædning med batoola

De sidste ved jeg ikke, om jeg nogensinde kan vænne mig til. Det virker så formørket, og især besynderligt, når man på en strand møder dem sammen med deres mænd iført badeshort og bar mave.
Det er deres land og deres kultur/religion, så jeg kunne ikke forestille mig nogensinde at diskutere det med dem, men undres, det gør jeg.

På trods af denne tøjmæssige indesluttethed, får jeg som kvinde ofte et par smilende øjne retur, når jeg betragter dem. 

Det ser sjovt ud, når de spiser, men for hulen hvor må det være irriterende at skulle sidde og løfte op i kutten, hver gang man skal have en bid brød. Man kunne fristes til at tro, at det kunne afholde dem fra at spise for ofte, men det tyder deres figurer ikke på er tilfældet.

Her – lige som de fleste andre steder vi har været – sidder der godt med sul på sidebenene af kvinderne. Det ser sjovt ud, når de spiser, men for hulen hvor må det være irriterende at skulle sidde og løfte op i kutten, hver gang man skal have en bid brød. Man kunne fristes til at tro, at det kunne afholde dem fra at spise for ofte, men det tyder deres figurer ikke på er tilfældet – der er nogle af abaya’erne der har størrelse til at kunne rumme en familie på 4 på camping i det Sydfynske øhav. 

Mange af de arabiske mænd bærer kjortel (thawb), tørklæde (keffieyh) og agal, som er båndet, der holder tørklædet på plads Der er mange forskellige farver og faconer, men en ting er dog gennemgående, og det er at de hvide thawb’er altid er blændende som den hvide ridder fra min barndoms Valo vaskepulver, han var blot altid nybarberet, hvor de fleste her har skæg.

Arabere synes at være et stolt folkefærd, og ikke alle virker lige imødekommende, men da de samlet set kun udgør 20 % af befolkningen, og langt fra alle er arrogant-stolte, så går det helt fint med at leve ved siden af dem.